Diabetes dækker over to forskellige typer af sygdommen Diabetes mellitus. De benævnes henholdsvis type 1-diabetes og type 2-diabetes. Type 2 bliver ofte beskrevet som en livsstils-sygdom og kaldes tit "gammelmands-sukkersyge". Ved type 1-diabetes er kan kroppen ikke producere insulin, og diabetikeren er derfor nødt til at tilføre kroppen insulin flere gange dagligt. Ved type 2-diabetes er insulin-produktionen nedsat, men der behøves kun i sjældne tilfælde insulin tilført udefra.